Vi danskere er vilde med fisk. Faktisk er vi så vilde med det, at vi spiser det hele året rundt. Om sommeren spiser vi typsik muslinger, rødspætte og makrel, mens vi om vinteren særligt spiser torsk, sild og laks. Du kan som udgangspunkt sagtens købe din fisk i supermarkedet. Ønsker du dog lækker og frisk kvalitet, skal du gå til fiskehandleren. Er du i tvivl om, hvad det egentligt kræver at blive fiskehandler, og hvorfor du skal investere i frisk fisk herfra? Bare rolig! Herunder får du besvaret alle dine spørgsmål omkring fiskehandel. Læs med herunder og få en oversigt over alt den information, du skal bruge om fiskehandel.

 

Hvordan bliver man fiskehandler?

Som du garanteret allerede ved, er en fiskehandler, eller en fiskemand, en person, der sælger frisk fisk.  En fiskemand er dog også meget mere end det! Selve arbejdsstillingen minder meget om det klassiske slagteriarbejde. Her er det blot udelukkende fisk, der arbejdes med. For at blive fiskemand, skal du uddanne dig. Du skal have en grundig viden omkring frisk fisk og tilberedningen af de forskellige arter. Selve uddannelsen er en 3 årig lang erhvervsuddannelse. Du kan derfor forvente at komme i praktik under forløbet. Du kan uddanne dig til fiskemand flere forskellige steder i Danmark – herunder blandt andet i den velkendte fiskerby i Thyborøn. For at påbegynde din uddannelse til fiskemand, skal du som minimum have bestået 9. klasses afgangseksamen. Du kan altså vælge at tage uddannelsen umiddelbart efter, du afslutter folkeskolen, men du kan også vælge at tage en gymnasiel uddannelse, før du går i gang. Der er mange muligheder! 

 

fiskehandler

 

Hvad laver en fiskemand?

Mange tror, at fiskemanden blot sørger for at sælge klargjorte fisk. Dette er dog på ingen måde tilfældet! Arbejdet som fiskemand kan faktisk hurtigt blive stressende og besværligt, fordi der er mange opgaver, der skal klares, før fiskene kan komme på disken. Som fiskemand skal du blandt andet sørge for at forarbejde og klargøre fisken til salg. Dette indebærer blandt andet beskæring samt udtagning af ben. Derudover er dit job som tidligere nævnt at rådgive kunden omkring de forskellige fisk. Der kan komme kunde, der ikke aner noget om fisk, og derfor har brug for at blive guidet. Du skal altså kunne en lang række forskellige ting som fiskemand!

 

Hvad tjener man som fiskemand?

Det er svært at sige præcist, hvad en fiskemand tjener. Man kan som uddannet nemlig arbejde på flere forskellige måder med forskellige områder. Er du selvstændig fiskemand, med din egen forretning, varierer din løn eksempelvis efter kunder og besøgende i butikken. Er du derimod ansat som fiskemand i en forretning, får du en ganske almindelig månedslån. Som nyuddannet fiskearbejder, kan du se frem til at få mellem 18.000 kroner og 25.000 kroner. Lønnen varierer alt efter, hvor mange timer du om måneden. Efter cirka fem års arbejde, kan du dog roligt regne med, at lønnen stiger. Her kan du forvente at få mellem 22.000 kroner og 28.000 kroner om måneden. 

 

fiskehandler

 

Hvorfor købe frisk fisk?

Rigtigt mange vælger at købe frisk fisk i en fiskehandler – men hvorfor? Det er der faktisk flere forskellige grunde til. En af de primære grunde til at mange vælger at købe fisk netop her, er fordi, at de på denne måske er sikker på, at fisken er frisk. Jo friskere fisk, jo bedre smag. Hos en fiskemand kan du være sikker på, at fisken er af højeste kvalitet. En anden grund til, at du skal købe frisk fisk hos en fiskemand, er, at du kan få rådgivning og vejledning. Er du eksempelvis i tvivl om, hvilken fisk der skal på dit julebord i ord, kan du få hjælp til dette her. Du kan også hjælp til, hvordan du skal tilberede fisken! Dette er især en fordel for dig, der har en forkærlighed for specielle rejer og muslinger, som kan være svære at tilberede til perfektion. Hvem ved? Måske har din lokale fiskemand nogle helt særlige metoder til, hvordan du kan gøre din friske fisk endnu lækrere, end den allerede er i forvejen. Næste gang du får lyst frisk fisk, er der vist ingen tvivl om, at du skal besøge din nærmeste fiskemand eller fiskeforretning.

 

Hvorfor har friske fisk kortere holdbarhed?

Har du prøvet at købe frisk fisk før, ved du sikkert allerede godt, at holdbarheden er kortere. Dette vil sige, at fisken skal spises hurtigere, fordi den simpelthen bliver hurtigere dårlig og uspiselig. Der er en god grund til, at friske fisk har kortere holdbarhed. Holdbarheden af frisk fisk er kortere, fordi fisken nedbrydes hurtigere end eksempelvis andre former for animalsk kød. Bakterier nedbryder hurtigt fiskekød, og det er netop bakterierne, der gør, at fisken rådner og får både dårlig lugt og smag. Fordelen ved netop fisk er dog, at du hurtigt kan se, når fisken er rådden. Der er altså meget lille chance for, at du ved en fejl kommer til at spise dårlig og rådden fisk. Kan du ikke se det på fisken, kan du med sikkerhed lugte det. Du er ikke i tvivl om, om en fisk er dårlig! Ønsker du at holde din fisk friskere i længere tid, kan du, ligesom med andre animalske produkter, kommer den i fryseren. På denne måde undgår du, at fisken bliver fyldt med bakterier og råddenskab. Dette kan gøres både med rejser, skaldyr og fersk fisk.

Som førnævnt er det relativt let at vurdere, om en fisk stadig er spiselig eller ej. Det kan dog være en smule svært, hvis det er en hel fisk med både skæl og skind. Du kan nemlig ikke se kødet inde i fisken, som ellers er den største indikator. Skal du vurdere, om en hel fisk stadig er frisk, skal du blandt andet kigge på gællerne. Disse skal være foruden slim og gerne være helt blodrøde. En anden indikator er fiskeøjnene. Disse skal være helt klare og gennemsigtige. Er du meget i tvivl om, hvorvidt fisken stadig er frisk eller ej, kan du skære den op og undersøge det indvendige kød. Her skal du igen kigge på farven og lugten. 

 

fiskehandler

 

Hvor holder fiskebilen typisk til?

Skal du have fat i frisk fisk, er der flere forskellige steder, du kan gå til. Du kan som tidligere nævnt eksempelvis besøge din lokale fiskeforretning. Du kan dog også vælge at købe din fisk i en fiskebil. Dette er for mange lettere, da disse er hurtigere at finde. Fiskebilen holder nemlig typisk til i nærheden af dagligvareforretninger – eksempelvis på parkeringspladsen foran Føtex, Rema eller SuperBrugsen. Det er forskelligt, hvornår fiskebilen kommer. Nogle steder er der fiskebil hver dag, mens der andre steder kun er det én gang om måneden. Undersøg dit lokalområde, og find ud af, hvornår fiskebilen kommer til din dagligvareforretning!